• For 14 år siden blev han imponeret over svenskerne. Nu er mangel på kvinder blevet hans hovedpine i landets tredjestørste bank

    ソース: BDK Finans / 27 2 2024 14:25:01   America/New_York

    Da Lars Stensgaard Mørch i 2010 flyttede til Stockholm for at blive landechef for Danske Bank i Sverige, blev han præsenteret for en særlig komité. Jämställdhetskommittén, hed den. Det svenske ord for ligestilling. »Jeg anså ikke mig selv for uinteresseret i emnet. Men jeg syntes måske, det havde en meget høj prioritering, når man i Sverige forventede, at en stor del af ledelsen i banken sad med i den her komité for bedre kønsbalance,« erindrer Mørch, der i november 2023 blev udnævnt som topchef i den Silkeborg-baserede Jyske Bank. Ligesom flere af sine konkurrenter har Jyske Bank et problem med mangel på kvinder i ledelsen. Antallet af kvindelige ledere er forsvindende lille, når man kigger på de allerøverste ledelseslag i Silkeborg. Det erkender han i forbindelse med, at Jyske Bank har aflagt et historisk godt regnskab tirsdag morgen. I Jyske Banks koncerndirektion er alle fire medlemmer mænd. Men også i cheflaget under er det svært at spotte kvinderne. I den samlede såkaldt koncernledergruppe er to ud af 23 ledere kvinder. At nogle af direktionsmedlemmerne samtidigt nærmer sig pensionsalderen, gør Jyske Banks problemer med manglende kvindelige ledere så meget større, understreger den ordførende direktør. »Og i lagene under koncernledergruppen har vi heller ikke mange kvindelige chefer, og det er en stor udfordring,« fortæller Lars Stensgaard Mørch. »Det er ikke normalt i en virksomhed – og slet ikke i en bank – at man springer flere organisatoriske lag over på en gang. Det er typisk ét hop ad gangen. Derfor er vi nødt til at arbejde med det på den lange bane for at få problemet løst.« I bankerne stilles der af Finanstilsynet særlige krav til de øverste lederes kompetencer, hvilket i praksis betyder, at man ikke må besidde et sådant job, medmindre man har cv’et i orden. »Og hvis du vælger at tage meget rutinerede folk ud og erstatte med meget mindre rutinerede folk, så løber du også en risiko, som er ret stor,« slår han videre fast. Desuden ønsker topchefen ikke, at øvelsen med at øge antallet af kvindelige ledere bliver en »udskamning« af de dygtige mænd, der gennem lang tid har ydet et stort stykke arbejde – og fortsat gør det godt i banken. Fordoblet – en til to Jyske Bank præsenterede tirsdag et resultat efter skat på 5,9 milliarder kroner, hvilket er det bedste resultat nogensinde i bankens historie. Det er samtidig det allerførste regnskab, som Lars Stensgaard Mørch præsenterer med titel af ordførende direktør i banken. Han kom til banken i 2021 efter en turbulent tid, der fulgte hans afgang fra Danske Bank, som han forlod i kølvandet på bankens hvidvaskskandale i Estland. Jyske Banks store overskud skyldes både de stigende renter, som altid gavner et bankregnskab, men også at banken generelt er solid og ikke har lidt nævneværdige tab på nogen af sine kunder. Sidst men ikke mindst har Jyske Bank sidste år endeligt gennemført integrationen med den danske del af Handelsbanken, som banken købte i 2022. Særligt fusionen af to kulturer er afgørende, når man køber en anden virksomhed, og netop det er Jyske Bank og det nu tidligere Handelsbanken lykkedes rigtig godt med, forklarer Lars Stensgaard Mørch. Sammenlægningen af de to organisationer skete i begyndelsen af 2023, og i februar vidste alle, hvad deres fremtidige job var. Købet af Handelsbanken har dog ikke kunnet fungere som en genvej til en bedre balance mellem kønnene i ledelsen for Jyske Bank. »Vi har fordoblet antallet af kvinder i koncernledergruppen fra en til to,« konstaterer direktøren – lidt som en joke – og tilføjer, at Handelsbanken havde nogle af de samme udfordringer, som Jyske Bank døjer med. Lars Stensgaard Mørch mener, at manglen på østrogen i ledelseslagene er et generelt problem for bankerne. Han husker, at man allerede i hans studietid talte om et »glasloft« for kvinder i den finansielle sektor. Glasloftet er en betegnelse for den barriere, som forhindrer kvinder i at nå toppen i erhvervslivet. »Sektoren blev brugt som case. Netop fordi det er svært at finde argumenter for, hvorfor det skulle være en fordel at være mand, når man skal udføre den type arbejde, der er i den finansielle sektor.« Engang var det fluffy Glasloftet har været et problem i bankerne gennem årtier og på tværs af hele verden, siger Lars Mørch: »Det er et problem i Danmark, og Jyske Bank kan på ingen måde se sig fri for, at det også er vores udfordring.« Alligevel viser den indledende anekdote, at Danmark har haltet efter sine nordiske naboer, hvad angår fokus på diversitet i erhvervslivet. Jämställdhetskommittén i Danske Bank i Sverige afholdt tre-fire møder om året, mindes Lars Stensgaard Mørch, og efter mange opfordringer valgte han i sidste ende at deltage. Der er ikke tvivl om, at emnet på et tidligere tidspunkt fyldte noget i Sverige – og også langt mere end i Danmark, konstaterer han. »Jeg blev faktisk lidt imponeret. Det startede med de sædvanlige fluffy diskussioner, men med tiden begyndte man at indarbejde det i værktøjskassen,« siger Lars Mørch og tilføjer, at man med komiteen begyndte at fokusere på at fremme de talenter, alle vidste var dygtige, hvilket generelt banede vejen også for andre kvinder. Blandt andet så man dengang et lysende talent i en kvinde ved navn Berit Behring, fortæller Lars Mørch. Berit Behring blev senere en del af direktionen i Danske Bank i 2019, hvor hun havde ansvaret for de allerstørste kunder, indtil hun i august sidste år forlod banken efter 16 år. »Det skal ikke nævnes som en heltegerning fra min side. Berit selv skal krediteres for alt det, hun er lykkedes med,« understreger Lars Mørch. De skjulte bias Efter han i november 2023 overtog jobbet som ordførende direktør i Jyske Bank fra den mangeårige topchef Anders Dam, er manglen på kvindelige ledere i banken nu blevet hans hovedpine. De seneste år er andelen af kvindelige ledere på tværs af banken steget fra 26 til 29 procent. Selvom udviklingen korrelerer med, at Lars Mørch for et par år siden blev en del af banken, har det ingen sammenhæng, understreger han. Hvad er årsagen til, at Jyske Bank ikke har flere kvinder i ledelsen? »Jeg tror, man er nødt til at være åben over for, at der kan være noget kulturmæssigt i banken. Det er ikke sådan, at der er nogen i ledelsen, der ikke kan lide kvinder eller siger nej til kandidater med begrundelsen, at de er kvinder,« siger han og fortsætter: »Jeg oplever ingen ond vilje, men der er givetvis nogle biases i en organisation, når den trods alt bliver så kønsmæssigt skæv.« Derfor forsøger Jyske Bank netop at arbejde med de usynlige biases for at undgå dem fremadrettet. Ligesom de fleste andre virksomheder er man i Jyske Bank de senere år begyndt at arbejde ud fra devisen, at der altid skal være kvindelige kandidater i opløbet, når man ansætter nye ledere. Og hvis ikke der er kvindelige ansøgere, skal hr-afdelingen arbejde for at kigge efter dem selv – både internt og eksternt. Det sidste er ofte tilfældet i Jyske Bank, fortæller Lars Mørch. Derfor har Jyske Bank også arbejdet for, at jobopslag er mindre »kønnet«, og ordbrugen er mere neutralt målrettet begge køn. »Det kan godt være, vi har været for dårlige til at vælge kvinderne til, men det kan også skyldes, at kvinderne i højere grad vælger os fra,« siger han. Er det, fordi der er fordomme om at arbejde i en jysk bank? »Ja, eller måske nærmere om at arbejde i en bank i det hele taget.« Til sammenligning er andelen af kvinder i de øverste ledelseslag i landets største bank, Danske Bank, 34 procent. Problemet med kvinder i den øverste ledelse er vel markant større i Jyske Bank end i for eksempel Danske Bank? »Der er nogle enkelte banker, der gør det bedre end os, og der kan være individuelle begrundelser for, at de er lykkedes med det. Vi er en af de mange, der fortsat har til gode grundlæggende at løse problemstillingen,« siger Lars Mørch uden at nævne navne. Heller ikke i eksempelvis Spar Nords fire mand store direktion finder man en kvinde, det samme gælder for Ringkjøbing Landbobank, hvis direktion også består af fire mænd. Men der er nogle banker, der gør et godt stykke arbejde, mener Lars Mørch, der igen ikke nævner konkrete eksempler. »Det er jo et lyspunkt. Vi orienterer os mod, at der efterhånden findes mange positive historier om virksomheder, der har arbejdet med problematikken og er lykkedes med at gøre noget ved det,« siger han. Rettet kl. 8.12, 28. februar: Af en tidligere version af denne artikel fremgik det, at også Nykredit kun har mænd i direktionen. Det er ikke korrekt, da Pernille Sindby, chef for Wealth Management, pr. 1. februar er blevet en del af koncerndirektionen. https://www.berlingske.dk/virksomheder/for-14-aar-siden-blev-han-imponeret-over-svenskerne-nu-er-mangel-paa
シェアする